Der er noget særligt ved en sang, der kommer hver eneste aften. Melodien bliver kendt, ordene sidder på plads, og barnet ved, hvad der kommer bagefter. Det behøver ikke være en smuk sang eller en, du selv synes, du kan synge godt. Det vigtigste er, at det er den samme sang, og at den kommer på samme sted i aftenens rækkefølge, lige før lyset slukkes.
Vælg en sang, du kan huske uden at kigge i noget. Gamle vuggeviser, kendte børnesange og små remser fra din egen barndom fungerer fint. Nogle familier finder på deres egen melodi til barnets navn eller til ord om den dag, der er gået. Har sangen flere vers, kan I aftale, om der kun synges det første, eller om alle vers kommer med hver gang. Så ved barnet, hvornår det er slut.
Hvem synger, og hvordan?
I nogle hjem er det altid den samme voksne, der synger. I andre skiftes forældrene, og så er det rart at have aftalt, at sangen er den samme, uanset hvem der sidder på sengekanten. Barnet skal kunne mærke, at det er godnatsangen og ikke en bestemt persons sang. Kommer en bedsteforælder eller en barnepige på besøg, kan sangen skrives på en seddel eller synges igennem i løbet af eftermiddagen.
Sangen kan sagtens synges sagte og roligt, næsten hvisket. Slå gerne tonen an ved at sænke stemmen og tale lidt langsommere, mens du kommer nærmere sengen. Nogle børn vil gerne synge med, andre vil helst bare lytte. Begge dele er fint. Er barnet ved at være stort nok til ikke at ville synges for, kan sangen blive til en fælles nynnen, eller I kan skiftes til at vælge et vers.
Nogle aftener er der ikke overskud til at synge. Så kan du nynne, eller du kan sige, at sangen får lov at vente til i morgen, og lade barnet vælge en lille ting i stedet. Sangen er et ritual, ikke en pligt. En vane, der ellers er fast, kan godt tåle et hul en gang imellem, og næste aften er sangen der igen, som den plejer, med de samme ord og den samme rolige stemme.
