Små børn har ofte svært ved at forstå, hvor lang tid der er, til noget sker. Et ur i børneværelset kan gøre tiden lidt mere synlig. Det behøver ikke være dyrt eller fint. Et ur med store, tydelige visere og en enkel skive er nok, og hvis barnet kan se det fra gulvet eller fra sengen, er det endnu bedre.
Sæt uret et sted, hvor barnet kan se det, uden at det er i vejen. Tal om det i løbet af dagen: Nu står den lille viser ved siden af billedet af madpakken, og når den når hen til billedet af bilen, skal vi af sted. Børn, der ikke kan aflæse tiden endnu, kan sagtens lære at genkende et mønster. Farvede klistermærker på skiven kan vise, hvornår der er aftensmad, bad og godnat.
Uret som aftenens fælles hjælper
Om aftenen kan uret afløse det evige spørgsmål om, hvor længe der er endnu. I stedet for bare at sige nej kan du pege på uret og fortælle, at når viseren når hen til det grønne, er det tid til at rydde op. Så er det uret, der bestemmer, ikke dig, og det kan fjerne meget af modstanden. Børnene får en fornemmelse af, hvornår aftenen er ved at nærme sig sin afslutning.
Uret kan også hjælpe børn, der har svært ved at vente. Siger I, at historien begynder, når viseren står på det røde felt, kan barnet selv holde øje og glæde sig. Lad barnet flytte en lille brik eller et billede, hver gang en del af aftenen er overstået. Så kan barnet se, hvor langt aftenen er nået, og hvad der mangler, før det er tid til at sige godnat.
Tag gerne barnet med, når I vælger, hvor uret skal hænge. Det gør uret til noget, barnet er stolt af. Husk, at uret er en hjælp, ikke en dommer. Hvis aftenen tager længere tid end sædvanligt, gør det ikke noget, og uret kan bare vise, at nogle ting tager deres tid. Med tiden bliver uret en fast del af værelset, som familien næsten ikke lægger mærke til, men alligevel bruger hver dag.
